Steffen Kullberg er død

Vi har desværre modtaget meddelelsen om, at vores mangeårige medlem, hyggespreder, kaffe-, øl- og vand-mester, tidligere initiativpris-modtager, Steffen Kullberg, døde i lørdags. Selvom Steffen på grund af svigtende helbred ikke har været en del af klubben den seneste tid, vil han være kendt af alle der har været medlem af klubben i nogle år.

Steffen var en af den slags personer, som er guld værd for enhver klub. Ham der åbner, lukker og slukker. Ham der nysgerrigt og altid med godt humør spørger til hvordan andre har det. Ham der står klar til at tage imod et nysgerrigt nyt medlem. Kort sagt,  en af klubbens ildsjæle. Steffen har allerede i et stykke tid været savnet og nu skal vi vænne os til at savnet er permanent.

Æret være Steffens minde.