Lyn – (og torden) skak i Viby 13. og 20. august

Her midt i en omgang sommerlig lyn og torden bliver man jo inspireret til netop lynskak! Mon ikke også der vil være lidt tordenkaffe på kanden til en sølle 10’er for en hel aften…? Det tror jeg nok!

Derfor er alle velkommen til noget (uformel) lynskak for alle fremmødte de to klubaftner inden efterårsturneringen sætter ind. Turneringen begynder kl. 19:30 og vi vil forsøge at inddele i flere grupper om nødvendigt for at skabe bedst mulig jævnbyrdighed, hvis ellers fremmødet lægger op til det. Der er jo ingen der siger det kun kan være efter en julefrokost eller generalforsamling man kan flytte brikkerne lidt hurtigere end normalt… Så husk paraplyen og kom frisk over i klubben – og slå ned på din modstander som et lyn!