Ældre end klubben…

Der er ingen af klubbens 50 medlemmer, som har været medlem af klubben siden oprettelsen i 1934, men der er ikke mindre end 7 medlemmer som i princippet kunne have været medlem i hele perioden. Det ville så have krævet, at nogle af forældrene skulle have meldt dem ind meget hurtigt!

Vores 3 ældste medlemmer kunne dog have ventet med indmeldelse til de startede i skole! Det er Svend Aage Jensen (1925), Hans Rasmussen (1926) og Børge Hansen (1927).  De sidste 4 er alle fra `30-erne: Ove Kehlet (1930),  Vagn Jensen (1931), Arne Nielsen (1932) og Viggo Andersen (1934). Som man kan se, så kommer langt de fleste heldigvis i klubben endnu: 5 af 7 spiller med i Forårsturneringen 2019.  Det kan så i øvrigt nævnes, at vi har to medlemmer mere fra ´30-erne: Hans Rohde og Palle Blem (begge 1939) som også stadig er aktive i klubben.

Personligt er jeg sikker på at aktive skakspillere forebygger demensproblemer – jeg kender ingen skakspillere som er blevet demente! Hertil vil nogen sikkert indvende, at det er fordi jeg ikke kan huske dem….

 

2 Svar til “Ældre end klubben…”

Ove Kehlet

2. marts 2019 hos 10:08 pm

Ove er fra 1938

Bjarne Jensen

6. marts 2019 hos 1:05 am

Der er en fejl på DSU´s side med fødselsår – Ove fortæller at han ikke er født i 1930, men først i 1938. Så jeg var ufrivilligt kommet til at gøre ham 8 år ældre – det beklager jeg!