5. runde af klubturneringen – en sort aften for hvid!

På den aften hvor den niende gik hen og blev til den tiende i tiende i det Herrens år 2018 mødtes vi en del spillere til 5. runde i klubturneringen.

I mesterklassen var det vel ikke ligefrem noget stort chok at Steen vandt over Viggo, eller at formand Jakob vandt over Børge, men måske var det en lille overraskelse, at Søren med sort holdt remis mod Benny.

I 1. klasse buldrer de to førende Torben og Brian fortsat derudaf – denne gang gik det ud over hhv. Steen S. og Jens, der må siges at være ude af form, med en vist antal nuller på kontoen. Undertegnede ratingfavorit i gruppen kom lidt tilbage i kampen med en arbejdssejr med sort over Eskild, der ellers lagde fra land med en velspillet og flot gennemført italiensk åbning. Claus fik trods et tilsyneladende fejlslået offer tidligt i midtspillet alligevel fuld gevinst med sort mod Kurt. Aftenens kødrand fulgte med i et medrivende kampparti mellem Henrik og Mogens. Mogens pakker sig godt sammen og har undervejs også gode kontramuligheder. Men langsomt snøres sækken, som du kan se i dette link eller her nedenfor:

I 2. klasse kom Svend Aage på tavlen med remis mod Sten H. Topkampen mellem Ove og Roberto endte uden sejrherre, og så var der ellers gevinster til Ruben med sort over Vagn J. og til Hans Rhode ligeledes med sort mod Hans Ewald  så ja – det var generelt sorts aften med 8 gevinstpartier mod kun et hvidt!

En spændende aften i klubben!

 

2 Svar til “5. runde af klubturneringen – en sort aften for hvid!”

Ro Sa Go

14. oktober 2018 hos 8:47 pm

Kan I fra turneringsleder informere mig hvem deltager i D-gruppen i holdskak iår; og hvem er holdleder i viby 3. hold?. Hold turneringen starter om ca. 14 dage og jeg ved ingen ting. jeg søger hermed alle spiller navne , samt reserverne. Ro.

    Bjarne Jensen

    17. oktober 2018 hos 10:25 am

    Alt OK nu!