Gennemse Kategori

Office 365

NAV-integration

Integration til NAV er et typisk behov man støder på, i forbindelse med brugen af sine andre IT-systemer. Hvad enten det handler om at kunne vise statistikker på eksterne lister, eller direkte at kunne danne ordrer, eller opdatere vareoplysninger udefra. Et typisk eksempel kan være en webshop, som har brug for at kunne udtrække kunde- og vareoplysninger, og samtidig at kunne sende ordreinformationer retur til økonomisystemet. Det kan også være kontaktpersoner, som man vil have tilføjet til en kunde, eller timesedler man gerne vil have registreret i sit sagsmodul. Listen over muligheder er lang.

Indbygget integration

Dynamics NAV er stærk i den slags integration. Med den indbyggede webservice i NAV får man rigtig meget foræret. Man bygger sin logik direkte inde i NAV og eksponerer den derefter direkte til omverdenen. Til sammenligning med andre økonomisystemer, som f.eks. C5, så skal man her ikke kommunikere direkte med SQL-databasen. Man slipper også for selv at udvikle og installere sin egen webservice. For slet ikke at sammenligne med ældre metoder, som manuel import/eksport af kommaseparerede filer, for at udveksle data.

NAV integration
Smart og sikker integration

En store fordele ved at kunne holde sin programkode inde i NAV er, at alting så ligger gemt for omverden bag den indbyggede sikkerhed, som Microsoft leverer ud af boksen med NAV. Der skal ikke opfindes egne nye måder at lave login og datasikkerhed på. Alt er gemt bag en firewall og adgangen til NAVs data vil aldrig være direkte. I stedet er kaldene indkapslet i funktioner, så man pænt kan spørge om lov til at se eller rette de ting man har rettighed til.

Derudover er det en klar fordel at kunne benytte NAVs egen indbyggede logik, når der f.eks. skal oprettes nye ordrer eller nye kunder. Rigtig mange opdateringer i et ERP-system afhænger af alle mulige opsætninger. Det kan være endog meget omfattende – også sikkerhedsmæssigt – at skulle “simulere” disse opdateringer via kode udefra, hvis man i stedet har adgang til de rå data direkte fra databasen.

Dynamics 365 – Microsofts integration

I de seneste år har Microsoft også selv fået øjnene mere op for, at der findes et behov for at systemer taler sammen. I hvert fald når det gælder Microsofts egne programmer. Med Dynamics 365 smelter CRM, ERP og Office mere sammen, og det tidligere bøvl med at skulle logge ind i hvert sit system, for at data kunne tale sammen, er nu fjernet. I det mindste for slutbrugeren. Alt sammen fint og praktisk, hvis man har bundet sig op til Microsofts produkter hele vejen rundt. Men med den indbyggede webservice mulighed i NAV, findes der altså også en åbning for at bygge sin egen integration.

Din integrations-løsning

Står du også med et behov for at integrere sin IT-løsning med med NAV/Dynamics 365 Business Central? Så kan SA Consulting garanteret løse det på en sikker, stabil og alligevel enkel måde. Hvad enten det er en shop-integration, en Microsoft Office kobling eller en tilbygning til dit helt eget system, så finder vi en løsning på det. Har du brug for en mere lavteknologisk integration, så kan det givetvis også løses. Ring på 3175 4530, brug kontaktformularen eller send en mail og få et tilbud på din løsning.

NAV 2019 aka Business Central

Dynamics NAV 2019?

Kigger du forgæves efter Dynamics NAV 2019?

Som de fleste nok vil vide, har Dynamics NAV en lang historie, med danske rødder. Første version af Navision var på gaden helt tilbage i 1987. Produktet var på danske hænder, frem til det blev opkøbt af Microsoft i 2002. Siden 2005 har programmet heddet Microsoft Dynamics NAV. Den største ændring i den nyere historie var vel udgivelsen af Dynamics NAV 2009. Her introducerede man three-tier interfacet, med den rollebaserede klient. Denne har siden været programmets kendetegn helt frem til den nuværende NAV 2018.

Efter NAV 2018 kommer vel NAV 2019?

Siden 2013 har vi været vant til en ny programversion hvert år. Ved lanceringen af NAV 2018 sidste efterår proklamerede Microsoft imidlertid, at den næste version ville komme til at indeholde større ændringer. Læs Videre

SA Consulting

SA Consulting leverer konsulenttimer til Microsoft Dynamics NAV udvikling, primært version 2013 – 2018, samt fremadrettet til den nye Dynamics 365 Business Central. Derudover kan vi tilbyde assistance med software-udvikling på en lang række andre produkter. Vi er registreret som Dynamics NAV partner hos Microsoft.

 

Firmaets iværksætter er Steen Andersen. Jeg er bosiddende i Kolt/Hasselager, syd for Aarhus. Jeg er 54 år og Microsoft certificeret Dynamics NAV udvikler. Har de seneste seks år primært arbejdet med udvikling i NAV version 2013-2018.

 

Læs Videre